I Danmark har vi fri abort - Det har vi haft siden 1973. Men det lader til, at den valgte abort ikke er så fri, som vi går og forestiller os. Mange kvinder oplever stor stigmatisering i forbindelse valget af abort. Og stigmatiseringen bidrager til en negativ diskurs omkring emnet. Kvinder oplever at føle sig fordømt og fortiet - de mangler mod og støtte til at være åbne om deres oplevelser.
Det er på tide at give en finger til stigmaet og hylde retten til abort. Og timingen har aldrig været bedre, for i 2023 kan vi i Danmark fejre 50 år med fri abort. Derfor brugte vi vores bachelor på at lave en interaktiv kampagne, med KVINFO som afsender. Målet med kampagnen er at få aborten tilbage på dagsordnen - og sørger for at værne om den frie ret - særligt i en tid, hvor vores omverden stiller spørgsmålstegn ved emnet.
Discipliner:
Problemidentifikation/strategisk analyse/dataindsamling/
idégenerering/konceptudvikling/art direction/tekstforfatning
/grafisk design/kampagneeksekvering/webdesign
Ved vejleder Jesper Hansen, DMJX
Indsigt: Når du kommer i tanke om det perfekte comeback, når det er for sent.
Målgruppen er først og fremmest kvinder, der har fået foretaget en valgt abort, da det er dem, vi gerne vil aktivere. Men budskabet skal spredes så vidt muligt, for at ændre diskursen om valgt abort i hele samfundet.
Vores idé går ud på at give folket mulighed for at svare igen på stigmatiserende kommentarer om valgte aborter. Vi bruger horisontale billboards til at vise en række kommentarer, som kvinder har fået grundet aborter.Vi opfordrer her til, at man igennem en stor QR-kode kan svarer igen på disse kommentarer - altså donére sit comeback.